Deltag i vores iværksætterkursus, hvis du overvejer at starte virksomhed eller lige har fået dit eget CVR-nummer.
Over tre eftermiddage vi dykker ned i relevante emner for dig, der er ny i business. Alt lige fra forretningsmodel til markedsføring og moms.
Iværksættere fra både Holstebro, Struer og Lemvig er velkomne til at deltage. Det koster ikke noget at deltage.
Iværksætterkurset indeholder tre moduler, hvor vi mødes én gang i hhv. Holstebro, Struer og Lemvig kl. 18.30 – 21.00.
Vi opfordrer dig til at deltage på alle tre moduler, så du er klædt grundigt på til at træde ud i dit nye eventyr som iværksætter, men det er op til dig, hvilke moduler, du tilmelder dig.
Det kan du forvente på de forskellige moduler:
(med forbehold for ændringer)
Modul 1: Opstart og Forretningsforståelse
13/11 kl. 18:30 – 21:00 i BusinessPark Struer – Fælledvej 17, 7600 Struer
– Gennemgang af forretningsmodel (BMC)
– Kort intro til den bæredygtige forretningsmodel – alt efter deltagere
– Intro til forretningsplan
– Gennemgang af opstart/øvrige OBS-punkter (A-kasse, forsikringer, salg, finansiering)
– Intro til Virksomhedsguiden
Vi er vært ved en sandwich i løbet af aftenen.
Modul 2: Juridiske forhold og økonomi
19/11 kl. 18:30 – 21:00 i Nupark – Nupark 51, 7500 Holstebro
– GDPR
– Aftaleloven
– Rettigheder
– Virksomhedsformer
– Bogføring og systemer
– SKAT og moms
Vi er vært ved en sandwich i løbet af aftenen.
Modul 3: Markedsføring og SoMe
28/11 kl. 18:30 – 21:00 i Synergien – Østergade 3, 7620 Lemvig
– Værdiskabelse
– Synliggørelse og signaler
– Målgrupper og målrettede indsatser
– Digital markedsføring; platforme, SEO
– SoMe
– AI
Vi er vært ved en sandwich i løbet af aftenen.
TILMELDING:
Det er gratis at deltage på iværksætterkurset, men det forudsætter, at du har bopæl, eller din virksomhed har adresse i Holstebro, Struer eller Lemvig Kommune.
Vi gør opmærksom på, at vi vil dele nogle af dine oplysninger (navn og firma/organisation) ifm. udlevering af en deltagerliste til oplægsholdere, deltagerne og afholdelsesstedet på det arrangement, du er tilmeldt.